23948sdkhjf

Dobbelt så mange klager over fælder på nettet

Det er især tilbud på prøvepakker og konkurrencer, der vildleder forbrugerne ind i uønskede abonnementer.
På mindre end tre år er antallet af klager over prøvepakker og uønskede abonnementer mere end fordoblet hos de nordiske Forbruger Europa kontorer, som er Danmark, Finland, Norge og Sverige. Stigningen er gået fra 1.193 klager i 2014 til 2.443 i 2016, fortæller organisationen i en pressemeddelelse.

Forbrugerne klager typisk, når en virksomhed har hævet et ukendt beløb på deres betalingskort.

- Ofte bliver man bundet til et abonnement uden at have accepteret det. Virksomheden bag har ikke givet korrekt information om produktet og aftalebetingelserne, siger leder af det danske Forbruger Europa kontor, Lars Arent.

Problemet opstår eksempelvis, når man klikker på en annonce for en gratis prøve eller deltager i en konkurrence på nettet.

Det kan være en prøveperiode på en datingservice, men oftest er det et prøveprodukt såsom slankepiller, ansigtsmasker eller snorkestoppere. Det kan også være et tilbud om at teste produkter eller at deltage i en konkurrence.

De vildledende tilbud findes især på sociale medier, men de gives også i mails og andre medier. Man skal give sine betalingsoplysninger til virksomheden, for at kunne deltage i konkurrencen, tilmelde sig som produkttester eller modtage prøvepakken.

- Abonnementsfælder er meget udspekulerede. Måske klikker man på en knap med teksten 'næste' eller 'vælg', og i virkeligheden er knappens funktion, at man accepterer et køb og bliver bundet til et abonnement, man skal betale for. Aftalen er dog ugyldig, når forbrugeren ikke er blevet informeret korrekt af virksomheden, siger Lars Arent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125